9. hilsen fra NZ

Hej igen..

En lille kort hilsen fra Queenstown!
Vi ankom til byen hvor folk hopper ud fra alt muligt i soendags, og vi skal vaere her i 10 dage!

I dag har jeg hang glidet, som er lidt ligesom at flyve i faldskaerm, dog uden at hoppe ud fra et fly, men fra en bjergtop i 700 meters hoejde.. Havde ikke regnet med at det var noget jeg turde, men det gjorde jeg aabenbart, og nu er det gjort! Det var fedt, men kunne ogsaa maerke at hertil gik min graense! Vi svaevede rundt over bjerge og landskab i smaa 10 minutter!
Billeder kommer, men som I kan se, sidder jeg ikke paa min egen computer, saa I maa vente lidt med billeder.Imorgen tager vi paa en day cruise i Milford Sounds, saa der er vi vaek indtil torsdag eftermiddag!

Her er fint her i Queenstown, men sne paa bjergene og en dejlig hyggelig by!
Det var alt for nu!

8. hilsen fra NZ - Abel Tasman National Park

Igår, onsdag, var vi igen ude og vandre. Denne gang i en anden National Park, der hedder Abel Tasman.

Vi blev hentet i bus kl. 7 fra Hostel og så stod den på en times køretur. Derfra blev vi sejlet med vandtaxi i en time for at komme op til det sted vi skulle vandre fra. På vejen sejlede vi forbi en New Zealandsk sælkoloni som var vildt legesyge og mega søde.. Vi kunne også have været ude og svømme med dem, men det kostede spidsen af en jetjager, så det var der ingen der gjorde, men vi fortrød nok lidt da vi så dem :-)
Vi var 15 der havde valgt en vandrerute på 13,6 km, 5 der havde valgt en længere tur og 4 der tog en på 6 km.
Det var en vandretur som føltes som en tur i haven i forhold til den lange forleden i bjergene, selvom der på denne også var stejle stigninger og nedstigninger. Vi endte vandreturen på en strand hvor vi havde to timer inden vi blev hentet i vandtaxien igen.

7. hilsen fra NZ - Wellington

I Wellington havde vi fri.
Vi tog på Te Papa museet som var gratis og ganske flot.
Derefter gik vi en håndfuld op til Botanisk Have, og det var næsten som at bestige et nyt bjerg. Det var bare opad næsten som bakken i San Fransisco! Derefter gik vi ned igen til Parlamentet som vi ville have været inde og kigge i, men det skulle man gøre på guided tur, og den var startet 10 min før vi kom, så vi gik igen.


Om aftenen var vi ude og bowle. På mit hold blev jeg nummer 2 i første runde og 1 i anden runde :-)
Efter bowling deltes vi i to hold, da nogle ville ud og have sushi og andre på italiensk restaurant.
Tirsdag den 24. tog vi tidligt afsted fra Wellinton for at tage færgen til sydøen.
Vi sejlede fra havnen i Wellington kl. 8.15, og foran os stod en færgetur på lidt over 3 timer.
Da vi kom i land skulle vi med bus til Nelson hvor vi er nu.

6. hilsen fra NZ - LOTR

Dagen efter, søndag den 22., kunne man mærke at man levede, eller at man var øm i hver en muskel i hele kroppen. Aldrig har jeg haft så ømme ben, baller, arme, skuldre og ryg.. Puha..
Vi var en 10 stykker der tog på en LOTR (Ringenes Herre) sight tur, for det område vi boede i, havde som mange andre steder på NZ lagt natur til filmene.
Vi tog ud og så klippekløften som er Gate Mordor i filmene, vandfaldet hvor Gullum sidder på en sten og spiser en fisk og hotellet hvor de boede under optagelserne i området. Det var super flot det hele :-)

Derefter stod den på 6 timers togtur fra National Park til hovedstaden på NZ, Wellington.

5. hilsen fra NZ - Tongario Crossing

Update fra 7. august (Udbrud i Tongario Vulkan): http://politiken.dk/udland/ECE1712726/vulkan-vaagner-uden-varsel-efter-115-aar/

Hej igen alle sammen :-)

Siden sidst er der sket meget! Jeg har helt glemt at skrive hvor utrolig smukt her er her på New Zealand.. Jeg er dybt fascineret af de grønne bakketoppe og den fantastiske natur der er overalt. Desværre får kameraet ikke alle de flotte farver med, men jeg har dem på nethinden, og prøver at få de bedste detaljer med.

Nå, siden Wai-O-Tapu og Hobbiton har vi været næsten en uge på farten og i vandrestøvlerne.

Fredag den 20. tog vi fra Rotorua til National Park for at skulle på en lang vandretur oppe i bjergene.

Lørdag den 21. skulle vi afsted kl. 7.15 for at komme på Tongariro Alpine Crossing, hvor vi skulle bestige/vandre nogle vulkanbjerge. Ruten var på 19,4 km og staretde i 100 meters højde i Mangatepopo Hut. Så vandrede vi opad til Soda Springs i 1400 meters højde. Fra Soda Springs gik det op og op og op til South Crater som var i en højde af knap 1700 meter. Derfra gik det OP og OP og OP til Red Crater som lå i en højde af 1900 meter. Fuck mand! Og det er jo altså ikke asfalterede let tilgængelige stier, der er natur og det er som vulkanen har skabt bjerget, så nogle steder måtte man klatre lidt og sådan.. Fra Red Crater gik det lidt ned igen til Emerald lakes, hvorder var en ret stor vulkan sø. Wauw! Derefter skulle vi lidt mere ned, hvor vi gik på en ret stejl "bakke" hvor der var så meget sand/grus som man ikke kunne gå i, men man skulle bare læne sig tilbage og sætte hælene i, og så gled man 20-30 cm af gangen.. Det er svært at forklare, men det krævede at man havde tungen lige i munden og man ikke fik overbalance, for så røg man langt ned..
Videre kom vi til Blue Lake som lå i næsten 1800 meters højde. Det skal lige siges, at luften nogle steder var så tynd, så når vi havde de hårde stigninger, så var det virkelige svært at få vejret ordentligt, og man følte sig som en på 80 år som ikke kunne få luft.
Efter Blue Lake gik det nedad. Ned ned ned.
Men det var sgu også hårdt, for der lægger du bare vægten et andet sted. Jeg fik lidt ondt i mit ene knæ af al den vandring i det terræn, men det gik over så snart vi kom ned.
Jeg prøver at tilføje et par billeder her på bloggen, så I kan se noget af det meget smukke der var at finde på vulkanbjergene!

4. hilsen fra NZ - Hobbiton

Igår, onsdag, var jeg også på en anden tur, nemlig i Matamata for at besøge Hobbiton. Dem der har set eller hørt om Ringenes Herre triologien ved, at det er Hobbitton der har lagt natur og "scene" til en del af optagelserne fra filmene.
Alle 3 film er optaget rundt omkring på NZ, men Hobbiton er kendt for blandt andet det store Party tree og de små huse gemt på bakkerne, med de runde døre.

Jeg havde glædet mig enormt meget til denne tur, dels fordi der i det hele taget er utrolig smukt, men som lille film nørd, er det jo også sjovt at stå i et "movie set" som er bevaret og genopbygget igen pt., fordi fortløberne til Ringenes Herre, Hobbitten, netop er blevet optaget og optagelserne sluttede i november.

Det er et kæmpe og utrolig smukt område, som Peter Jackson (instruktøren), havde ledt længe efter, og da han så fra fly, fik øje på "the party tree", som er et kæmpe træ der er over 100 år gammelt, var det dér, at han ville have sine kollisser.

3. hilsen fra New Zealand - Wai-O-Tapu

Jeg er stadig i Rotorua..
Igår, onsdag, var jeg på to ture, og det var en lang, men god dag.
Mange af de andre fra holdet skulle ud og river rafte i båd og blandt andet gennem et 7 meter vandfald. Den tur takkede jeg nej til, da jeg synes jeg havde fået nok "eventyr" i grotterne forleden.
Så vi var 6 stykker der tog ud til Wai-O-Tapu i stedet, som er et sted hvor der er syresøer og kogende mudder i jordoverfladen. Det var sjovt nok, meget syret, men utrolig flot på sin egen måde.
Vi så som sagt kogende mudderhuller, en aktiv gejser og syresøer i lange baner. Det var ret vildt!

Syresøerne var også ret fantastiske. Det skal lige siges, at der ikke ligefrem duftede af roser derude. Der lugtede af en blanding af rådne æg nogle steder, svovl og andre sære ting.. Så man skulle ikke have en kvalme hængende, for så tror jeg nemt den ville blive til opkast.

2. hilsen fra New Zealand

Hej igen alle sammen..

Nu er jeg i Rotorua :-) Her har jeg været siden igår aftes.
Men lad os starte fra hvor I sidst hørte fra mig.

Fredag havde vi Maori undervisning, hvor vi lærte om Maori kulturen og om hvorfra Maorierne nedstammer og hvordan New Zealand blev til.. Vi blev undervist af en præst og en Maori, så vi blev frelst flere gange.. Ha ha!

Lørdag skulle vi på kajaktur! Der kajakkede vi i 3-4 timer rundt på en flod og så forskellige ting, og også et vandfald.
Bagefter var vi på tur til Waitangi Treaty Grounds, hvor vi lærte om, hvordan og hvornår der blev skrevet under på en traktat mellem Maorierne og New Zealand tilbage i sin tid. Og jeg var så heldig at blive skidt på af en fugl, men de andre siger det bringer held ;-)

Søndag havde vi en veltiltrængt fridag. Ja, selvom vi har fri hver dag, er det hårdt at være på farten hele tiden og rejse rundt og opleve så meget. Så dagen bestod af tøjvask, oprydning i kufferten mm.

Mandag rejste vi fra Paihia til Waitomo, en 6 timers lang køretur. Undervejs var vi lige tilbage i Auckland og holde frokostpause, og ellers på farten igen. Vi fik set Løvernes Konge og Avatar i bussen, eller, de andre gjorde, jeg sov og hørte Mads og Monopolet på min iPod!
Vi ankom til Waitomo sent mandag aften, for at starte et nyt eventyr tirsdag.

 Tirsdag! Waitomo er en by man tager til, for at se deres grotter, Waitomo Caves. Der er nogle forskellige ture i grotterne som ligger langt under jorden, og vi havde alle tilmeldt os den vilde af dem.
(Mor hold op med at læs nu, eller vær glad for jeg blev frelst af præsten tidligere.)
Vi skulle afsted 8 af gangen på en 5 timers tur.
Først skulle vi i en forfærdelig meget udstyr i form af tyk våddragt, våddragtssokker, specielle sko og så på med hårnet og hjelm og rapelle udstyr.
Derefter fik vi introduktion til hvordan man rapellede og sådan lidt forskelligt.

Så skulle vi ned i grotterne!
(Dem der kan huske hvordan jeg havde det efter jeg havde set filmen Sanctum, ved at tilmelding til denne tur fra min side har krævet stor eftertænksomhed)..
Nå! Vi skulle så en af gangen rapelle ned i et mørkt hul og grotte, kun oplyst af den lille lygte vi havde på hjelmen.. Vi rapellede ca. 35 m ned af en klippe/grottevæg ned i grotten. Alt var sort, vi havde kun lygterne i hjelmen!

Da vi kom ned, nogen af os med skelvende ben, kom vi ned til noget af det, vi egentlig kom for at se, "the glow worms", der til svag sammenligning kan kaldes Sankt Hans orme i Danmark.  

Derefter gik vi et stykke, og så skulle vi svæve på en line henover klipper og vand i total mørke (bare for at gøre det lidt mere vildt), eller frygtindgydende for nogle af os. Igen én og én. Vi blev bedt om at skrige så højt vi kunne, og da det blev min tur, sagde jeg til de andre, nu skal I høre en stor pige skrige. Så blev jeg sendt afsted, og jeg SKREG med al den luft og kraft jeg havde i lungerne.. Flere af dem sagde bagefter, at de aldrig håbede at høre mig skrige sådan igen ;-)

Da vi alle var kommet derhen, skulle vi til næste udfordring. Hoppe ned fra den klippevæg vi var på (2-3 m), ned i iskoldt sort vand på en gummiring. Det krævede igen en stor dyb indånding, og jeg blev ved med at tænke på at jeg var frelst, så der kunne jo ikke ske mig noget. Så jeg hoppede.....
Og! Jeg overlede :-)
Så så vi flere glowworms og flød rundt på gummiringene i det kolde vand.

Så blev vi samlet som et langt futtog på ringene og blev trukket videre imens vi sang "I en lille båd der gynger" for vores guider.
Så skulle vi igennem nogle små åbninger og kravle ind i mørke huler, hvilket lige fik klausen op i mig igen igen, men fedt var det, for de fleste var mere bange end jeg. Så selvom jeg var pisse ræd men samtidig spændt, var der altid en der var mere bange end jeg ;-)

Så kom vi til et indvendigt vandfald som vi skulle kravle op af på en klippevæg og ind i en ny grotte. Puha, det var "klamt". For hvis man faldt, så faldt man, og det ville ikke være godt for krop eller hoved, tiltrods for alt det udstyr vi havde på.
Vi kom igen alle igennem, og vigik videre i vandet og mødte Cecilie og Black Silver, to kæmpe ål der levede i grotterne. Nå ja, jeg sked næsten i våddragten der, da en af dem svømmede ved siden af mig! Den var altså knap en meter lang!

Vi kom igen til et nyt vandfald, men det var større end det andet, forstået på den måde, at den åbning vi skulle kravle op igennem, den var meget større end den anden, så det var ikke så slemt taget i betragtning af hvad vi lige havde klaret.

Og så gik der ikke længe, så kom vi op og ud i sikkerhed :-) Da vi var længst nede i grotterne, var vi 70 m under jorden.

Da vi kom hjem, skulle vi afsted igen, og videre i bus til Rotorua hvor jeg er nu :-)

1. hilsen fra New Zealand

Hej Allesammen :-)

Så er jeg i New Zealand.. Det har jeg været i et par dage nu, men der har desværre ikke været tid og mulighed for at skrive før nu.
I dag er det fredag den 13. april og eftermiddag, men lad os starte fra start!

Vi landede efter en meget lang flyvetur i Aucland mandag formiddag lokal tid, søndag aften for jer.
Vi blev indlogeret på et Hostel på Turner Street i Auckland, hvor vi derefter skulle over i den lokale park og rystes lidt sammen. Vi var alle meget trætte efterfølgende, men Christina vores leder, sagde at vi ikke måtte gå i seng før kl. 21. Det var hårdt..
Jeg sov af helvedes til, og havde været så heldig at få en overkøje der knirkede, så det var dejligt når man skulle op og tisse om natten (ja, min blære ved jo ikke at jeg pludselig har skulle vende døgnet).

Tirsdag var vi på rundtur i Auckland med en sød guide der hed Debbie, der tegnede og fortalte for os :-) Derefter var vi på museum, Auckland War Memorial Museum, og nej, det var ikke et krigsmuseum, men nok nærmere et slags nationalmuseum med mange gamle og nye ting, sjovt nok :-)
Da vi kom hjem havde vi lige nogle timer inden vi skulle på en lækker restaurant om aftenen på Studiecentrets regning.. Restauranten hed Wildfire, og konceptet var, at der var mad ad libitum, hvor tjenerne kom med spyd med kød på, og skar af hvad folk ville have.. Nu var det jo selvfølgelig ikke lige noget for mig, men lækkert så det ud for de andre.. Og der var arrangeret vegetarmad til mig, og det var mega lækkert, så det var super!!

Onsdag rejste vi fra Auckland til Paihia hvorfra vi skulle på en 1-dagsbådtur på båden "The Rock". The Rock er en båd/pramme som vi blev indlogeret på.. Der spillede vi spil, fiskede med fiskestang, fik barberque og efter maden var vi ude på vandet og natkajakke. Natkajak gik ud på, at ro væk fra båden og ud i mørket hvor man ikke blev forstyrret af lys, for at se selvlysende alger.. Når man tog et taj i vandet eller lod ens fingre glide i vandet, blev ens bevægelse "selvlysende i vandet.. Det så SÅ vildt ud og var en super fed oplevelse. Dels at kajakke ud på åbent vand og i mørke, men det var så fedt..

Torsdag stod vi op til en flot solopgang, og inden jeg fik set mig om, var der den største regnbue, en hel regnbue, fra ende til ande.. Og pludselig var der også et par delfiner ude i vandet som vakte stor begejstring for dem der ikke havde set sådanne før, og jeg blev begejstret fordi de var sorte, og sådan nogen har jeg ikke set før. (De var grå i Australien)
Derefter fik vi morgenmad og så skulle vi gøre os klar, for at skulle ud til en ø og en strand i en mindre båd.. Jeg spurgte om vi ikke måtte ro derud i kajak, og det fik dem der ville lov til, så jeg er total haj til at kajakke nu. Jeg glæder mig til at se hvordan mine arme har det imorgen.. Ude på øen var der meget smukt og en fantastisk udsigt! Dem der ville snorklede og vi andre blev på øen. Der gik lige papparazzi i mig, og jeg fik taget nogle fantastiske billeder med mit kamera :-) Det er sjovt hvor mange billeder man ellers ikke ville have taget, men som man gider nu, hvor man har et kamera der kæler for detaljerne.. At tage billeder af en gren eller en sten er pludselig smukt og sjovt. Vejret på New Zealand er meget skiftende. De har et ordsprog der hedder "If you don't like the weather, wait 5 minutes".
Mens de var ude og snorkle, kom der lige en byge, og så blev det det ellers solskin og dejligt vejr igen..
Det er selvfølgelig mit fodspor i sandet ;-)

Så nu er vi her, og dem der har Hostelet, holder barberque for os i aften på terassen.. Nå ja, vi har omkring 22 grader her om dagen, men så bliver det køligt om aftenen.. Vi nyder det mens vi kan, for det varer nok ikke længe før vi skal have skiundertøjet i gang.

I dag fredag, har vi haft undervisning i Maori og imorgen lørdag skal vi også ud og kajakke og søndag har vi fri, så det er nok der jeg har mulighed for at opdatere jer næste gang :-)
Ha' det godt, og jeg håber I glædes over at læse med, og ikke savner mig for meget, for der er stadig lang tid til jeg kommer hjem!

Så er der snart afgang..

Rejsefeberen er begyndt at melde sig og kufferten er ved at få lagt sidste hånd på inden afgang imorgen.

Jeg skal mødes med gruppen kl. 14 i Kastrup og vi flyver kl. 16.30 med første stop i London.
Derfra hedder ruten London-Sydney i 22½ time og så hedder ruten Sydney-Auckland.

I hører fra mig næste gang fra New Zealand ;-)