Rejseplan

torsdag den 12. april 2012

1. hilsen fra New Zealand

Hej Allesammen :-)

Så er jeg i New Zealand.. Det har jeg været i et par dage nu, men der har desværre ikke været tid og mulighed for at skrive før nu.
I dag er det fredag den 13. april og eftermiddag, men lad os starte fra start!

Vi landede efter en meget lang flyvetur i Aucland mandag formiddag lokal tid, søndag aften for jer.
Vi blev indlogeret på et Hostel på Turner Street i Auckland, hvor vi derefter skulle over i den lokale park og rystes lidt sammen. Vi var alle meget trætte efterfølgende, men Christina vores leder, sagde at vi ikke måtte gå i seng før kl. 21. Det var hårdt..
Jeg sov af helvedes til, og havde været så heldig at få en overkøje der knirkede, så det var dejligt når man skulle op og tisse om natten (ja, min blære ved jo ikke at jeg pludselig har skulle vende døgnet).

Tirsdag var vi på rundtur i Auckland med en sød guide der hed Debbie, der tegnede og fortalte for os :-) Derefter var vi på museum, Auckland War Memorial Museum, og nej, det var ikke et krigsmuseum, men nok nærmere et slags nationalmuseum med mange gamle og nye ting, sjovt nok :-)
Da vi kom hjem havde vi lige nogle timer inden vi skulle på en lækker restaurant om aftenen på Studiecentrets regning.. Restauranten hed Wildfire, og konceptet var, at der var mad ad libitum, hvor tjenerne kom med spyd med kød på, og skar af hvad folk ville have.. Nu var det jo selvfølgelig ikke lige noget for mig, men lækkert så det ud for de andre.. Og der var arrangeret vegetarmad til mig, og det var mega lækkert, så det var super!!



Onsdag rejste vi fra Auckland til Paihia hvorfra vi skulle på en 1-dagsbådtur på båden "The Rock". The Rock er en båd/pramme som vi blev indlogeret på.. Der spillede vi spil, fiskede med fiskestang, fik barberque og efter maden var vi ude på vandet og natkajakke. Natkajak gik ud på, at ro væk fra båden og ud i mørket hvor man ikke blev forstyrret af lys, for at se selvlysende alger.. Når man tog et taj i vandet eller lod ens fingre glide i vandet, blev ens bevægelse "selvlysende i vandet.. Det så SÅ vildt ud og var en super fed oplevelse. Dels at kajakke ud på åbent vand og i mørke, men det var så fedt..

Torsdag stod vi op til en flot solopgang, og inden jeg fik set mig om, var der den største regnbue, en hel regnbue, fra ende til ande.. Og pludselig var der også et par delfiner ude i vandet som vakte stor begejstring for dem der ikke havde set sådanne før, og jeg blev begejstret fordi de var sorte, og sådan nogen har jeg ikke set før. (De var grå i Australien)
Derefter fik vi morgenmad og så skulle vi gøre os klar, for at skulle ud til en ø og en strand i en mindre båd.. Jeg spurgte om vi ikke måtte ro derud i kajak, og det fik dem der ville lov til, så jeg er total haj til at kajakke nu. Jeg glæder mig til at se hvordan mine arme har det imorgen.. Ude på øen var der meget smukt og en fantastisk udsigt! Dem der ville snorklede og vi andre blev på øen. Der gik lige papparazzi i mig, og jeg fik taget nogle fantastiske billeder med mit kamera :-) Det er sjovt hvor mange billeder man ellers ikke ville have taget, men som man gider nu, hvor man har et kamera der kæler for detaljerne.. At tage billeder af en gren eller en sten er pludselig smukt og sjovt. Vejret på New Zealand er meget skiftende. De har et ordsprog der hedder "If you don't like the weather, wait 5 minutes".
Mens de var ude og snorkle, kom der lige en byge, og så blev det det ellers solskin og dejligt vejr igen..

Det er selvfølgelig mit fodspor i sandet ;-)




Så nu er vi her, og dem der har Hostelet, holder barberque for os i aften på terassen.. Nå ja, vi har omkring 22 grader her om dagen, men så bliver det køligt om aftenen.. Vi nyder det mens vi kan, for det varer nok ikke længe før vi skal have skiundertøjet i gang.

I dag fredag, har vi haft undervisning i Maori og imorgen lørdag skal vi også ud og kajakke og søndag har vi fri, så det er nok der jeg har mulighed for at opdatere jer næste gang :-)
Ha' det godt, og jeg håber I glædes over at læse med, og ikke savner mig for meget, for der er stadig lang tid til jeg kommer hjem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar