Rejseplan

søndag den 20. maj 2012

Sydney

(Nu med billeder fra Sydney)

Så er jeg på Hawaii, men I skal ikke snydes for et par glimt af Sydney hvor jeg havde 4 dage inden Hawaii!
Vi var rundt byen og så de forskellige "must see".

Vi gik over Sydney Harbour Bridge. Det var meningen jeg ville have været på en guidet tur hvor man gik helt oppe på broen, på konstruktionen, men mit knæ har drillet mig siden vi gik Tongariro Crossing i NZ, så det måtte jeg droppe. Men en tur henover som fodgænger var nu også flot :-)

Dernæst gik vi til operahuset og gik rundt og tog billeder, og var indenfor også. Operaen består af klinker udenpå, så den kan skinne ekstra flot når solen står på. Og det gjorde den også. Vi havde super vejr i Sydney, så det var perfekt at gå byen tynd i :-)

Jeg har jo været i Sydney før, men det var dejligt at være tilbage, for vi havde 4 dage, og sidst havde jeg kun en overnatning, så nu nåede jeg mere eler mindre det jeg gerne ville!

Vi var også i en Wildlife Park og se de Australske dyr. Der var selvfølgelig både koalaer, kængduroer osv., alle dyr jeg har set sidst jeg var i Australien, men de er nu stadig kære :-)















torsdag den 10. maj 2012

13. hilsen fra NZ - Delfintur

Det her bliver mit sidste indlæg fra NZ!
Vi rejser til Sydney imorgen..

I dag har jeg snorklet med delfiner..! Det var den vildeste oplevelse jeg nok nogensinde har haft.. Vi sejlede ud til en flok på 2-300 delfiner, og kom i vandet, og så snorklede vi ellers omkring om med dem..
Jo mere interessant man gjorde sig med lyde og sjove svømmebevægelser, jo mere spændende blev man for dem. Jeg var åbenbart en stjerne til det, for jeg havde tit en flok omkring mig, under mig og endda øjenkontakt med nogle få.. Der var også en der var så sød at tisse lige foran mig, så jeg er blevet pisset på af en delfin i dag, ha ha..



Vi var ude i 3 timer og i vandet 5 gange af 10-15 minutter af gangen..
Det var en kanon fed oplevelse og jeg glæder mig til mere søliv på Hawaii, hvor jeg stadig har en ide om at tage dykkercertifikat!
Desværre havde jeg ikke et undervandskamera, men det skaffer jeg på Hawaii, så de billeder I især kan glæde jer med på facebook, er taget fra båden efter snorklingen :-)









onsdag den 9. maj 2012

11. hilsen fra NZ

Dagene flyver afsted her i Queenstown..
I fredags var vi på Pubcrawl og lørdag var vi 4 afsted på endnu en LOTR (Ringenes Herre) tur i det her fantastiske land. Turen varede 4 timer, og vi blev kørt rundt i en herlig bil med nummerpladen LGOLAS (Legolas).. Fedt! Til dem der ikke har set filmene, er Legolas en smuk ung ridder spillet af Orlando Bloom.
Vi var rundt omkring i den smukke natur, og vores fantastiske guide var super sød og vidste alt mellem himmel og jord.
Som jeg sagde til de andre, hun er sådan en man har lyst til at tage hjem til og drikke kaffe med i flere timer :-)


12. hilsen fra NZ - Hvaltur

Hej igen derhjemme..
Så er der lige en hurtig lille hilsen fra mig der lige har været på hvaltur i dag.
Vi var ude i et par timer til trods for at der var "Serious heavy wave warning", så der var høj bølgegang, og min gamle færden t/r til Bornholm engang synes langt væk lige pludselig. Heldigvis havde vi taget søsygepiller, men der var en del der nåede at møde brækposen alligevel. Jeg slap med skrækken heldigvis. Vi så to hvaler, og den ene var så sød at dykke efter lidt tid, så vi kunne få det famøse finne billede. Den anden dykkede også, men ikke langt nok ned, til at finnen kom til syne ligesom den første. Dumme hval ;-)
Der var også delfiner, sæler og albatrosser at se, men efersom vi skal på delfintur imorgen og der var så høj bølgegang (mest når vi sejlede), så blev jeg indenfor da de var der..
Alt for nu!
Der kommer også indlæg om Queenstown næste gang, men ville lige vise jer det her :-)



onsdag den 2. maj 2012

10. hilsen fra NZ - Milford Sound Overnight Cruise

Hej igen...
I dag er vi kommet hjem efter overnight cruise i Milford Sound..
Det var en fantastisk tur i super smukke omgivelser igen igen! Selvom Milford Sound kun ligger 75 km fra Queenstown, skal man køre 378 km for at komme dertil, fordi der ikke er en direkte vej. Turen tog ca. 7 timer pga. mange pauser og fotostop!
Vi kom ombord på cruiseren sent eftermiddag og sejlede ud i fjorden som var super smuk. Så så vi solnedgang over det tasmanske hav, derefter sejlede vi ind i et vandfald med spidsen af båden og derefter var der fri buffet inde i restauranten og dessert bagefter. Nams!
Senere svømmede der hajer og sæler rundt om båden. Ikke store hajer. De fulgte sælerne i håb om at få nogle af de silderester de efterlod.
Da vi stod op imorges, var der to sæler der lå på bagdækket og hyggede sig! Nøj!



Så var der morgenbuffet igen og bagefter kunne vi vælge om vi ville ud og sejle kajak eller sejle ud med speedbåd og jeg valgte speedbåd.
Der kom vi ud og se en lille sælkoloni og søstjerner på klippevæggene, en anden sæl der lå på en klippevæg men som kom frem og "stod model" da vi begyndte at tage billeder - det var mega sødt. JEg fik det både på billeder og på video!
Deredter sejlede vi hen til et til vandfald og så tilbage igen til de andre der lå i vandet og sejlede kajak :-)

Vi havde en flot indsejling tilbage til havnen igen og vi var rigtig heldige med vejret. Det regner i gennemsnit 2 ud af 3 dage i det område, og vi havde 2 dage med fuld sol og tørvejr! Fedt..!!