2. hilsen fra New Zealand

Hej igen alle sammen..

Nu er jeg i Rotorua :-) Her har jeg været siden igår aftes.
Men lad os starte fra hvor I sidst hørte fra mig.

Fredag havde vi Maori undervisning, hvor vi lærte om Maori kulturen og om hvorfra Maorierne nedstammer og hvordan New Zealand blev til.. Vi blev undervist af en præst og en Maori, så vi blev frelst flere gange.. Ha ha!

Lørdag skulle vi på kajaktur! Der kajakkede vi i 3-4 timer rundt på en flod og så forskellige ting, og også et vandfald.
Bagefter var vi på tur til Waitangi Treaty Grounds, hvor vi lærte om, hvordan og hvornår der blev skrevet under på en traktat mellem Maorierne og New Zealand tilbage i sin tid. Og jeg var så heldig at blive skidt på af en fugl, men de andre siger det bringer held ;-)

Søndag havde vi en veltiltrængt fridag. Ja, selvom vi har fri hver dag, er det hårdt at være på farten hele tiden og rejse rundt og opleve så meget. Så dagen bestod af tøjvask, oprydning i kufferten mm.

Mandag rejste vi fra Paihia til Waitomo, en 6 timers lang køretur. Undervejs var vi lige tilbage i Auckland og holde frokostpause, og ellers på farten igen. Vi fik set Løvernes Konge og Avatar i bussen, eller, de andre gjorde, jeg sov og hørte Mads og Monopolet på min iPod!
Vi ankom til Waitomo sent mandag aften, for at starte et nyt eventyr tirsdag.

 Tirsdag! Waitomo er en by man tager til, for at se deres grotter, Waitomo Caves. Der er nogle forskellige ture i grotterne som ligger langt under jorden, og vi havde alle tilmeldt os den vilde af dem.
(Mor hold op med at læs nu, eller vær glad for jeg blev frelst af præsten tidligere.)
Vi skulle afsted 8 af gangen på en 5 timers tur.
Først skulle vi i en forfærdelig meget udstyr i form af tyk våddragt, våddragtssokker, specielle sko og så på med hårnet og hjelm og rapelle udstyr.
Derefter fik vi introduktion til hvordan man rapellede og sådan lidt forskelligt.

Så skulle vi ned i grotterne!
(Dem der kan huske hvordan jeg havde det efter jeg havde set filmen Sanctum, ved at tilmelding til denne tur fra min side har krævet stor eftertænksomhed)..
Nå! Vi skulle så en af gangen rapelle ned i et mørkt hul og grotte, kun oplyst af den lille lygte vi havde på hjelmen.. Vi rapellede ca. 35 m ned af en klippe/grottevæg ned i grotten. Alt var sort, vi havde kun lygterne i hjelmen!

Da vi kom ned, nogen af os med skelvende ben, kom vi ned til noget af det, vi egentlig kom for at se, "the glow worms", der til svag sammenligning kan kaldes Sankt Hans orme i Danmark.  

Derefter gik vi et stykke, og så skulle vi svæve på en line henover klipper og vand i total mørke (bare for at gøre det lidt mere vildt), eller frygtindgydende for nogle af os. Igen én og én. Vi blev bedt om at skrige så højt vi kunne, og da det blev min tur, sagde jeg til de andre, nu skal I høre en stor pige skrige. Så blev jeg sendt afsted, og jeg SKREG med al den luft og kraft jeg havde i lungerne.. Flere af dem sagde bagefter, at de aldrig håbede at høre mig skrige sådan igen ;-)

Da vi alle var kommet derhen, skulle vi til næste udfordring. Hoppe ned fra den klippevæg vi var på (2-3 m), ned i iskoldt sort vand på en gummiring. Det krævede igen en stor dyb indånding, og jeg blev ved med at tænke på at jeg var frelst, så der kunne jo ikke ske mig noget. Så jeg hoppede.....
Og! Jeg overlede :-)
Så så vi flere glowworms og flød rundt på gummiringene i det kolde vand.

Så blev vi samlet som et langt futtog på ringene og blev trukket videre imens vi sang "I en lille båd der gynger" for vores guider.
Så skulle vi igennem nogle små åbninger og kravle ind i mørke huler, hvilket lige fik klausen op i mig igen igen, men fedt var det, for de fleste var mere bange end jeg. Så selvom jeg var pisse ræd men samtidig spændt, var der altid en der var mere bange end jeg ;-)

Så kom vi til et indvendigt vandfald som vi skulle kravle op af på en klippevæg og ind i en ny grotte. Puha, det var "klamt". For hvis man faldt, så faldt man, og det ville ikke være godt for krop eller hoved, tiltrods for alt det udstyr vi havde på.
Vi kom igen alle igennem, og vigik videre i vandet og mødte Cecilie og Black Silver, to kæmpe ål der levede i grotterne. Nå ja, jeg sked næsten i våddragten der, da en af dem svømmede ved siden af mig! Den var altså knap en meter lang!

Vi kom igen til et nyt vandfald, men det var større end det andet, forstået på den måde, at den åbning vi skulle kravle op igennem, den var meget større end den anden, så det var ikke så slemt taget i betragtning af hvad vi lige havde klaret.

Og så gik der ikke længe, så kom vi op og ud i sikkerhed :-) Da vi var længst nede i grotterne, var vi 70 m under jorden.

Da vi kom hjem, skulle vi afsted igen, og videre i bus til Rotorua hvor jeg er nu :-)