Rejseplan

torsdag den 2. februar 2012

Udstyr til turen

Takket være mine forældre og min søster, har jeg gennem deres generøse julegave (gavekort til Naturligvis), haft mulighed for at købe en del ind af de ting jeg får brug for på min tur.. 

Jeg har været på udsalg og fundet nogle super lækre ting jeg ikke kan vente med at få brugt.
Jeg har allerede tyvstartet og brugt jakken på Rådhuspladsen forleden for at fejre EM-gulddrengene, og den holdt varm hele vejen igennem! Kom endda hjem til søster med udsagnet: "Jeg tror endda jeg måske har lidt sved i armhulen". 
Det smart ved jakken er, at det er en 3-i-1 jakke, så den kan både fungere som varm, køligere men samtidig vind/vandtæt og så kan man også bruge inderjakken alene. Skide smart. Denne herlighed fandt jeg på udsalg til 1.499,- sat ned med 1.000,-


 



Skoene/vandrestøvlerne fandt jeg også på udsalg og der var jeg heldig med en besparelse på 25%. Jeg glæder mig til at komme i gang med at bruge dem. De giver fødderne perfekt støtte og er super lette at have på.


 



Rygsækken som jeg skal bruge til dagture eller hvis vi tager på nogle ture med 1-2 overnatninger. Den er super rummelig, uden at være for rummelig, og har nogle smarte indstillinger så den kan passe brugeren perfekt. Der er både plads til mit kommende kamera, ekstra tøj, sko og vand og hvad man ellers kunne finde på at medbringe? En bikini og et håndklæde måske! På rygsækken sparede jeg 300 kr. (Sat ned fra 900,- til 600,-)






I julegave har jeg af min søster fået Lonely Planet bogen om Hawaii og i fødselsdagsgave af fætter Brian fået Lonely Planet bogen om New Zealand.




Derudover har jeg også af min søster fået hjertepiller så jeg ikke får blodpropper på de lange flyveture, støttestrømper til afhjælpning af det samme, en rejsepude til støtte til nakke og hoved og en "sæk" til rygsækken, så den under transport i flyenes lastrum ikke hænger fast med alle dens små strips og spænder og samtidig beskytter den også rygsækken under denne slags hårde transport.