Rejseplan

onsdag den 25. april 2012

5. hilsen fra NZ - Tongario Crossing

Update fra 7. august (Udbrud i Tongario Vulkan): http://politiken.dk/udland/ECE1712726/vulkan-vaagner-uden-varsel-efter-115-aar/

Hej igen alle sammen :-)

Siden sidst er der sket meget! Jeg har helt glemt at skrive hvor utrolig smukt her er her på New Zealand.. Jeg er dybt fascineret af de grønne bakketoppe og den fantastiske natur der er overalt. Desværre får kameraet ikke alle de flotte farver med, men jeg har dem på nethinden, og prøver at få de bedste detaljer med.

Nå, siden Wai-O-Tapu og Hobbiton har vi været næsten en uge på farten og i vandrestøvlerne.

Fredag den 20. tog vi fra Rotorua til National Park for at skulle på en lang vandretur oppe i bjergene.

Lørdag den 21. skulle vi afsted kl. 7.15 for at komme på Tongariro Alpine Crossing, hvor vi skulle bestige/vandre nogle vulkanbjerge. Ruten var på 19,4 km og staretde i 100 meters højde i Mangatepopo Hut. Så vandrede vi opad til Soda Springs i 1400 meters højde. Fra Soda Springs gik det op og op og op til South Crater som var i en højde af knap 1700 meter. Derfra gik det OP og OP og OP til Red Crater som lå i en højde af 1900 meter. Fuck mand! Og det er jo altså ikke asfalterede let tilgængelige stier, der er natur og det er som vulkanen har skabt bjerget, så nogle steder måtte man klatre lidt og sådan.. Fra Red Crater gik det lidt ned igen til Emerald lakes, hvorder var en ret stor vulkan sø. Wauw! Derefter skulle vi lidt mere ned, hvor vi gik på en ret stejl "bakke" hvor der var så meget sand/grus som man ikke kunne gå i, men man skulle bare læne sig tilbage og sætte hælene i, og så gled man 20-30 cm af gangen.. Det er svært at forklare, men det krævede at man havde tungen lige i munden og man ikke fik overbalance, for så røg man langt ned..
Videre kom vi til Blue Lake som lå i næsten 1800 meters højde. Det skal lige siges, at luften nogle steder var så tynd, så når vi havde de hårde stigninger, så var det virkelige svært at få vejret ordentligt, og man følte sig som en på 80 år som ikke kunne få luft.

Efter Blue Lake gik det nedad. Ned ned ned.
Men det var sgu også hårdt, for der lægger du bare vægten et andet sted. Jeg fik lidt ondt i mit ene knæ af al den vandring i det terræn, men det gik over så snart vi kom ned.
Jeg prøver at tilføje et par billeder her på bloggen, så I kan se noget af det meget smukke der var at finde på vulkanbjergene!
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar