Rejseplan

onsdag den 9. maj 2012

11. hilsen fra NZ

Dagene flyver afsted her i Queenstown..
I fredags var vi på Pubcrawl og lørdag var vi 4 afsted på endnu en LOTR (Ringenes Herre) tur i det her fantastiske land. Turen varede 4 timer, og vi blev kørt rundt i en herlig bil med nummerpladen LGOLAS (Legolas).. Fedt! Til dem der ikke har set filmene, er Legolas en smuk ung ridder spillet af Orlando Bloom.
Vi var rundt omkring i den smukke natur, og vores fantastiske guide var super sød og vidste alt mellem himmel og jord.
Som jeg sagde til de andre, hun er sådan en man har lyst til at tage hjem til og drikke kaffe med i flere timer :-)


12. hilsen fra NZ - Hvaltur

Hej igen derhjemme..
Så er der lige en hurtig lille hilsen fra mig der lige har været på hvaltur i dag.
Vi var ude i et par timer til trods for at der var "Serious heavy wave warning", så der var høj bølgegang, og min gamle færden t/r til Bornholm engang synes langt væk lige pludselig. Heldigvis havde vi taget søsygepiller, men der var en del der nåede at møde brækposen alligevel. Jeg slap med skrækken heldigvis. Vi så to hvaler, og den ene var så sød at dykke efter lidt tid, så vi kunne få det famøse finne billede. Den anden dykkede også, men ikke langt nok ned, til at finnen kom til syne ligesom den første. Dumme hval ;-)
Der var også delfiner, sæler og albatrosser at se, men efersom vi skal på delfintur imorgen og der var så høj bølgegang (mest når vi sejlede), så blev jeg indenfor da de var der..
Alt for nu!
Der kommer også indlæg om Queenstown næste gang, men ville lige vise jer det her :-)



onsdag den 2. maj 2012

10. hilsen fra NZ - Milford Sound Overnight Cruise

Hej igen...
I dag er vi kommet hjem efter overnight cruise i Milford Sound..
Det var en fantastisk tur i super smukke omgivelser igen igen! Selvom Milford Sound kun ligger 75 km fra Queenstown, skal man køre 378 km for at komme dertil, fordi der ikke er en direkte vej. Turen tog ca. 7 timer pga. mange pauser og fotostop!
Vi kom ombord på cruiseren sent eftermiddag og sejlede ud i fjorden som var super smuk. Så så vi solnedgang over det tasmanske hav, derefter sejlede vi ind i et vandfald med spidsen af båden og derefter var der fri buffet inde i restauranten og dessert bagefter. Nams!
Senere svømmede der hajer og sæler rundt om båden. Ikke store hajer. De fulgte sælerne i håb om at få nogle af de silderester de efterlod.
Da vi stod op imorges, var der to sæler der lå på bagdækket og hyggede sig! Nøj!



Så var der morgenbuffet igen og bagefter kunne vi vælge om vi ville ud og sejle kajak eller sejle ud med speedbåd og jeg valgte speedbåd.
Der kom vi ud og se en lille sælkoloni og søstjerner på klippevæggene, en anden sæl der lå på en klippevæg men som kom frem og "stod model" da vi begyndte at tage billeder - det var mega sødt. JEg fik det både på billeder og på video!
Deredter sejlede vi hen til et til vandfald og så tilbage igen til de andre der lå i vandet og sejlede kajak :-)

Vi havde en flot indsejling tilbage til havnen igen og vi var rigtig heldige med vejret. Det regner i gennemsnit 2 ud af 3 dage i det område, og vi havde 2 dage med fuld sol og tørvejr! Fedt..!!

mandag den 30. april 2012

9. hilsen fra NZ

Hej igen..

En lille kort hilsen fra Queenstown!
Vi ankom til byen hvor folk hopper ud fra alt muligt i soendags, og vi skal vaere her i 10 dage!


I dag har jeg hang glidet, som er lidt ligesom at flyve i faldskaerm, dog uden at hoppe ud fra et fly, men fra en bjergtop i 700 meters hoejde.. Havde ikke regnet med at det var noget jeg turde, men det gjorde jeg aabenbart, og nu er det gjort! Det var fedt, men kunne ogsaa maerke at hertil gik min graense! Vi svaevede rundt over bjerge og landskab i smaa 10 minutter!
Billeder kommer, men som I kan se, sidder jeg ikke paa min egen computer, saa I maa vente lidt med billeder.
Imorgen tager vi paa en day cruise i Milford Sounds, saa der er vi vaek indtil torsdag eftermiddag!

Her er fint her i Queenstown, men sne paa bjergene og en dejlig hyggelig by!
Det var alt for nu!

onsdag den 25. april 2012

8. hilsen fra NZ - Abel Tasman National Park

Igår, onsdag, var vi igen ude og vandre. Denne gang i en anden National Park, der hedder Abel Tasman.

Vi blev hentet i bus kl. 7 fra Hostel og så stod den på en times køretur. Derfra blev vi sejlet med vandtaxi i en time for at komme op til det sted vi skulle vandre fra. På vejen sejlede vi forbi en New Zealandsk sælkoloni som var vildt legesyge og mega søde.. Vi kunne også have været ude og svømme med dem, men det kostede spidsen af en jetjager, så det var der ingen der gjorde, men vi fortrød nok lidt da vi så dem :-)
Vi var 15 der havde valgt en vandrerute på 13,6 km, 5 der havde valgt en længere tur og 4 der tog en på 6 km.
Det var en vandretur som føltes som en tur i haven i forhold til den lange forleden i bjergene, selvom der på denne også var stejle stigninger og nedstigninger. Vi endte vandreturen på en strand hvor vi havde to timer inden vi blev hentet i vandtaxien igen.