I Wellington havde vi fri.
Vi tog på Te Papa museet som var gratis og ganske flot.
Derefter gik vi en håndfuld op til Botanisk Have, og det var næsten som at bestige et nyt bjerg. Det var bare opad næsten som bakken i San Fransisco! Derefter gik vi ned igen til Parlamentet som vi ville have været inde og kigge i, men det skulle man gøre på guided tur, og den var startet 10 min før vi kom, så vi gik igen.
Om aftenen var vi ude og bowle. På mit hold blev jeg nummer 2 i første runde og 1 i anden runde :-)
Efter bowling deltes vi i to hold, da nogle ville ud og have sushi og andre på italiensk restaurant.
Tirsdag den 24. tog vi tidligt afsted fra Wellinton for at tage færgen til sydøen.
Vi sejlede fra havnen i Wellington kl. 8.15, og foran os stod en færgetur på lidt over 3 timer.
Da vi kom i land skulle vi med bus til Nelson hvor vi er nu.
onsdag den 25. april 2012
6. hilsen fra NZ - LOTR
Dagen efter, søndag den 22., kunne man mærke at man levede, eller at man var øm i hver en muskel i hele kroppen. Aldrig har jeg haft så ømme ben, baller, arme, skuldre og ryg.. Puha..
Vi var en 10 stykker der tog på en LOTR (Ringenes Herre) sight tur, for det område vi boede i, havde som mange andre steder på NZ lagt natur til filmene.
Vi tog ud og så klippekløften som er Gate Mordor i filmene, vandfaldet hvor Gullum sidder på en sten og spiser en fisk og hotellet hvor de boede under optagelserne i området. Det var super flot det hele :-)
Derefter stod den på 6 timers togtur fra National Park til hovedstaden på NZ, Wellington.
Vi var en 10 stykker der tog på en LOTR (Ringenes Herre) sight tur, for det område vi boede i, havde som mange andre steder på NZ lagt natur til filmene.
Vi tog ud og så klippekløften som er Gate Mordor i filmene, vandfaldet hvor Gullum sidder på en sten og spiser en fisk og hotellet hvor de boede under optagelserne i området. Det var super flot det hele :-)
Derefter stod den på 6 timers togtur fra National Park til hovedstaden på NZ, Wellington.
5. hilsen fra NZ - Tongario Crossing
Update fra 7. august (Udbrud i Tongario Vulkan): http://politiken.dk/udland/ECE1712726/vulkan-vaagner-uden-varsel-efter-115-aar/
Hej igen alle sammen :-)
Siden sidst er der sket meget! Jeg har helt glemt at skrive hvor utrolig smukt her er her på New Zealand.. Jeg er dybt fascineret af de grønne bakketoppe og den fantastiske natur der er overalt. Desværre får kameraet ikke alle de flotte farver med, men jeg har dem på nethinden, og prøver at få de bedste detaljer med.
Nå, siden Wai-O-Tapu og Hobbiton har vi været næsten en uge på farten og i vandrestøvlerne.
Fredag den 20. tog vi fra Rotorua til National Park for at skulle på en lang vandretur oppe i bjergene.
Lørdag den 21. skulle vi afsted kl. 7.15 for at komme på Tongariro Alpine Crossing, hvor vi skulle bestige/vandre nogle vulkanbjerge. Ruten var på 19,4 km og staretde i 100 meters højde i Mangatepopo Hut. Så vandrede vi opad til Soda Springs i 1400 meters højde. Fra Soda Springs gik det op og op og op til South Crater som var i en højde af knap 1700 meter. Derfra gik det OP og OP og OP til Red Crater som lå i en højde af 1900 meter. Fuck mand! Og det er jo altså ikke asfalterede let tilgængelige stier, der er natur og det er som vulkanen har skabt bjerget, så nogle steder måtte man klatre lidt og sådan.. Fra Red Crater gik det lidt ned igen til Emerald lakes, hvorder var en ret stor vulkan sø. Wauw! Derefter skulle vi lidt mere ned, hvor vi gik på en ret stejl "bakke" hvor der var så meget sand/grus som man ikke kunne gå i, men man skulle bare læne sig tilbage og sætte hælene i, og så gled man 20-30 cm af gangen.. Det er svært at forklare, men det krævede at man havde tungen lige i munden og man ikke fik overbalance, for så røg man langt ned..
Videre kom vi til Blue Lake som lå i næsten 1800 meters højde. Det skal lige siges, at luften nogle steder var så tynd, så når vi havde de hårde stigninger, så var det virkelige svært at få vejret ordentligt, og man følte sig som en på 80 år som ikke kunne få luft.
Efter Blue Lake gik det nedad. Ned ned ned.
Men det var sgu også hårdt, for der lægger du bare vægten et andet sted. Jeg fik lidt ondt i mit ene knæ af al den vandring i det terræn, men det gik over så snart vi kom ned.
Jeg prøver at tilføje et par billeder her på bloggen, så I kan se noget af det meget smukke der var at finde på vulkanbjergene!
Hej igen alle sammen :-)
Siden sidst er der sket meget! Jeg har helt glemt at skrive hvor utrolig smukt her er her på New Zealand.. Jeg er dybt fascineret af de grønne bakketoppe og den fantastiske natur der er overalt. Desværre får kameraet ikke alle de flotte farver med, men jeg har dem på nethinden, og prøver at få de bedste detaljer med.
Nå, siden Wai-O-Tapu og Hobbiton har vi været næsten en uge på farten og i vandrestøvlerne.
Fredag den 20. tog vi fra Rotorua til National Park for at skulle på en lang vandretur oppe i bjergene.
Lørdag den 21. skulle vi afsted kl. 7.15 for at komme på Tongariro Alpine Crossing, hvor vi skulle bestige/vandre nogle vulkanbjerge. Ruten var på 19,4 km og staretde i 100 meters højde i Mangatepopo Hut. Så vandrede vi opad til Soda Springs i 1400 meters højde. Fra Soda Springs gik det op og op og op til South Crater som var i en højde af knap 1700 meter. Derfra gik det OP og OP og OP til Red Crater som lå i en højde af 1900 meter. Fuck mand! Og det er jo altså ikke asfalterede let tilgængelige stier, der er natur og det er som vulkanen har skabt bjerget, så nogle steder måtte man klatre lidt og sådan.. Fra Red Crater gik det lidt ned igen til Emerald lakes, hvorder var en ret stor vulkan sø. Wauw! Derefter skulle vi lidt mere ned, hvor vi gik på en ret stejl "bakke" hvor der var så meget sand/grus som man ikke kunne gå i, men man skulle bare læne sig tilbage og sætte hælene i, og så gled man 20-30 cm af gangen.. Det er svært at forklare, men det krævede at man havde tungen lige i munden og man ikke fik overbalance, for så røg man langt ned..
Videre kom vi til Blue Lake som lå i næsten 1800 meters højde. Det skal lige siges, at luften nogle steder var så tynd, så når vi havde de hårde stigninger, så var det virkelige svært at få vejret ordentligt, og man følte sig som en på 80 år som ikke kunne få luft.
Efter Blue Lake gik det nedad. Ned ned ned.
Men det var sgu også hårdt, for der lægger du bare vægten et andet sted. Jeg fik lidt ondt i mit ene knæ af al den vandring i det terræn, men det gik over så snart vi kom ned.
Jeg prøver at tilføje et par billeder her på bloggen, så I kan se noget af det meget smukke der var at finde på vulkanbjergene!
onsdag den 18. april 2012
4. hilsen fra NZ - Hobbiton
Igår, onsdag, var jeg også på en anden tur, nemlig i Matamata for at besøge Hobbiton. Dem der har set eller hørt om Ringenes Herre triologien ved, at det er Hobbitton der har lagt natur og "scene" til en del af optagelserne fra filmene.
Alle 3 film er optaget rundt omkring på NZ, men Hobbiton er kendt for blandt andet det store Party tree og de små huse gemt på bakkerne, med de runde døre.
Jeg havde glædet mig enormt meget til denne tur, dels fordi der i det hele taget er utrolig smukt, men som lille film nørd, er det jo også sjovt at stå i et "movie set" som er bevaret og genopbygget igen pt., fordi fortløberne til Ringenes Herre, Hobbitten, netop er blevet optaget og optagelserne sluttede i november.
Det er et kæmpe og utrolig smukt område, som Peter Jackson (instruktøren), havde ledt længe efter, og da han så fra fly, fik øje på "the party tree", som er et kæmpe træ der er over 100 år gammelt, var det dér, at han ville have sine kollisser.
Alle 3 film er optaget rundt omkring på NZ, men Hobbiton er kendt for blandt andet det store Party tree og de små huse gemt på bakkerne, med de runde døre.
Jeg havde glædet mig enormt meget til denne tur, dels fordi der i det hele taget er utrolig smukt, men som lille film nørd, er det jo også sjovt at stå i et "movie set" som er bevaret og genopbygget igen pt., fordi fortløberne til Ringenes Herre, Hobbitten, netop er blevet optaget og optagelserne sluttede i november.
Det er et kæmpe og utrolig smukt område, som Peter Jackson (instruktøren), havde ledt længe efter, og da han så fra fly, fik øje på "the party tree", som er et kæmpe træ der er over 100 år gammelt, var det dér, at han ville have sine kollisser.
3. hilsen fra New Zealand - Wai-O-Tapu
Jeg er stadig i Rotorua..
Igår, onsdag, var jeg på to ture, og det var en lang, men god dag.
Mange af de andre fra holdet skulle ud og river rafte i båd og blandt andet gennem et 7 meter vandfald. Den tur takkede jeg nej til, da jeg synes jeg havde fået nok "eventyr" i grotterne forleden.
Så vi var 6 stykker der tog ud til Wai-O-Tapu i stedet, som er et sted hvor der er syresøer og kogende mudder i jordoverfladen. Det var sjovt nok, meget syret, men utrolig flot på sin egen måde.
Vi så som sagt kogende mudderhuller, en aktiv gejser og syresøer i lange baner. Det var ret vildt!
Igår, onsdag, var jeg på to ture, og det var en lang, men god dag.
Mange af de andre fra holdet skulle ud og river rafte i båd og blandt andet gennem et 7 meter vandfald. Den tur takkede jeg nej til, da jeg synes jeg havde fået nok "eventyr" i grotterne forleden.
Så vi var 6 stykker der tog ud til Wai-O-Tapu i stedet, som er et sted hvor der er syresøer og kogende mudder i jordoverfladen. Det var sjovt nok, meget syret, men utrolig flot på sin egen måde.
Vi så som sagt kogende mudderhuller, en aktiv gejser og syresøer i lange baner. Det var ret vildt!
Syresøerne var også ret fantastiske. Det skal lige siges, at der ikke ligefrem duftede af roser derude. Der lugtede af en blanding af rådne æg nogle steder, svovl og andre sære ting.. Så man skulle ikke have en kvalme hængende, for så tror jeg nemt den ville blive til opkast.
Abonner på:
Opslag (Atom)